Katalysator er en enhed anbragt på alle moderne biler, egnet at reducere udslip av skadelige restgasser fra forbrænding av brændstoffet i motoren. Siden 1989/1990 er katalysator lovpligtig i alle nye benzinbiler i Danmark.

Den største del farlige stoffer er kulmonoxid (CO) der er skadelig for alle levende allerede i meget lave doser.

I avgasser findes mindre mengder carbonhydrider (HC er samlet navnet på de her stofferne) det kan vaere meget forskellige stoffer t.ex. aromater og er skabt i mindre og højere måde gennem kørselsforhold, motortype og brænslemængde/type. Disse stofferne er usunde på forskellige måder og kan vaere grund til cancersygdomme.

Det er også en gruppe partikler samlet benævnet nitrøse gasser (NOx) og dannes når kvælstof (forekommer naturlig i indsugningsluften) reagerer med ilt molekyler (02) ved forbrænding. De nitrøse gasserna er til en del "ufarlige" men betegnes til vis grade cancerfremkaldende og i nogle tilfælde gennem toksiciteten skadelige for mennesker og miljø.

Fra køretøjets udslip kan man finne nogle andre skadelige stoffer, men katalysatorens bygning, plassering og regulering med lambda sonden omdannes disse tre hovedtype. Katalysatoren omdanner CO og HC till "uskadelig" kuldioxid (CO2) og vanddamp (H2O) og even NOx til uskadelig N2 (helt vanlig luft inneholder ca. 79% N2). Katalysatoren bruger også nogle hjælpestoffer i udstødningsgasserne H2 (brint) og C (Kulstof) i behandlings-forløbet.

Katalysatoren er udformet som en bikage, perforeret med små kanaler, hvor udstødningsgassen ledes igennem.Indholdet af katalysatoren kan vara en opbygning i keramik eller metal med ulige diametre på kanalerne som giver forskellig strømning af utstødningsgassen.Den katalytiske virken foregår helt på overfladen i kanalerne. Den bikagelignende bygning af katalysatoren og kanalerne giver et stort areal hvilket er viktigt før reaktionen må ske hurtigt og dermed omdannelsen bliver meste mulig.

Overfladen på "bikagen", indside katalysatoren er dækket med katalytisk aktive ædle metallerne platina,palladium og rhodium som ikke forbruges (som er et krav for at benævnes en katalysator). Den katalytiske virkningen av disse metaller begynder når temperaturen i udstødningsgasserne stiger. En korrekt regulering af forbrædingen i motoren er nødvendig og justeringen sker med lambdasensoren/-ene.

Sammen med lambda sonde som måler iltindeholdet i udstødningsgasserne reguleres indsprøjtning systemet på den måde at iltgassen i blandingen er optimal for forbrændingen ligevel i motor som i katalysator.

Gennem udstødningens varme og varmen der produceres hvis katalysatoren arbeider blir katalysatorens udenside glødende.Katalysatoren er normalt beskyttet med plader (varmeskjolder) i metal slig minimeres risikoen for antænding af graes eller andre genstande under bilen.

Katalysatoren kan bli beskadiget og de katalytiske virkninge kan helt ophøre når det blir fejl i lambdasonden eller indsprøjtning systemet. Utætheder i udstødningsmanifold eller front rør kan forårsage lambdasonden vise forkerte værdier som kan permanent ødelægge katalysatoren.

Det er meget viktigt ha et godt vedligehold gældende motor og elektronik, specielt ved lambda sonde og benzinindsprøjting systemet. Man bør reparere utætheder i front rør, manifold og pakninger.

Hvis for meget uforbrændt brændsel ledes ud fra forbrændingskammeret kan det opstå at den keramiske baerer (bikagen) overophedes og smelte. Hvis temperaturen varierer meget risikerer den keramiske bærer knæk. Hvis man kører mod noget under bilen kan den keramiske baerer bli beskadiget.Nogle gange kan du høre lyd, rasle fra katalysator eller udstødning hvis sådanne skader opstået. Det betyder at udstødningsgasserne ledes ud urenset i miljøet.

Ved årlig undersøgelse kontrolleres gennem måling udstødningsgasserne ved tomgang og ved 2500 rpm for tilstande til katalysator og høje værdier kommer altid give fornyet undersøgelse.